mandag den 1. januar 2018

Farvel 2017, Goddag 2018!


Farvel til 2017

Og planer for 2018


2017 startede som mange andre, med et ønske om at opnå et bestemt mål inden for de næste 365 dage. Målet var at skrive arbejdet på bøgerne skulle være i højsæde og at så meget som mulig skulle være færdigt inden årets udgang. 
Med det nye års begyndelse og det gamle bag os, kan jeg jo spørge mig selv om jeg nåede det jeg skulle? 
På mange måder er svaret et ja. Hele 2 kapitler blev skrevet færdig på Historien om Dagmar, og en hel del arbejde blev også færdigt på Elias og lyntoget. Samlet betyder det at jeg officielt er halvvejs færdig med skriveriet på mit bogprojekt. 

Derfor fortsætter mit mål i 2018 med at få skrevet så meget som muligt og forhåbentligt få afsluttet skriveriet sidst i 2018/starten af 2019. Hvor lang tid det efterfølgende arbejde med illustrationerne vil tage ved jeg ikke på nuværende tidspunkt. 
Apropos illustrationerne, har den opmærksomme læser nok bemærket at jeg har eksperimenteret med en ny tegnestil. 
Denne tegnestil har vist sig at være ekstra detaljeret i forhold til den gamle, og ved ydere eksperimenter har jeg opnået et resultat jeg kan stille mig tilfreds med.  
Alt i alt har 2017 vist sig at være året hvor de store resultater blev opnået. 

Men hensyn til de andre projekter jeg har arbejdet på i 2017 var der en del som ikke blev helt til noget. Portræt af et lokomotivs første episode skulle have været ude i sommers men pga. diverse årsager kom det ikke på tale. Det er dog et stort ønske at det lykkes i 2018. 

En ting jeg har prøvet i et stykke tid, og som har vist sig at bringe både mig og modtageren glæde er gaver i form af tegninger. I år fik jeg tegnet et portræt af to lokomotiver til den engelske, Romney, Hythe & Dymchurch Jernbane i Syd England hvor man operere med lokomotiver i størrelse 1:3. 

Jernbanen takkede med et formelt brev og jeg kan meddele at skulle man komme forbi de kanter kan man være heldig at opleve tegningen ved banen. 

Men jeg har skam også arbejdet på gaver til jernbanerne herhjemme og kan rapportere at jeg allerede er i gang med den næste, men hvem modtageren er må i vente og se. 

Desvære betød den sidste halvdel af 2017 at jeg blev voldsomt forsinket og alt der skulle være færdigt, inklusiv dette opslag blev voldsomt forsinket. 

Jeg regner dog med, at 2018 bliver et år med lige så store resultater og med masser af vind i sejlene for mit projekt og ikke mindst for mine andre udgivelser i 2018. For jeg har i flere år taget en del billeder af de danske jernbaner, som i 2018 gerne skulle være at opleve i bogform. 

Med alt det og mere at se frem til, vil jeg ønske godt nytår og glædeligt 2018!

mvh.
Forfatter og Webmaster
Sebastian Berthelsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar